Hvem har ikke haft drømmen om en af verdens fedeste sportsbiler? Om at sole sig i medtrafikanternes misundelse!
Desværre har det også sine ulemper at føre sig frem i en larmende racerbil, og den ny Ferrari Czzalifornia (som genopliver navnet på en klassiker fra 1957) er et forsøg på forene raceren med en vis komfort. Det er simpelthen den hidtil mest brugervenlige bil fra det berømte firma i Modena.
En af de banebrydende nyheder er det ”store” bagagerum – stort i forhold til en normal Ferrari. Hele 340 liter når taget er oppe, og 240 liter når det er slået ned. Dertil kommer en ekstra bagageplads bag forsæderne, hvis man vælger roadster-versionen til to personer og giver afkald på de lidt symbolske bagsæder i 2+2 modellen.
Den klassiske kaleche er afløst af et elektrisk foldetag i aluminium – en anden nyhed i Ferraris univers. De to tagstykker
vejer knap fem kilo, og fra du trykker på knappen går der kun 14 sekunder før taget er på plads over hovedet.
Behageligt indre
Det første, jeg bemærker, er at den fleksibelt indrettede kabine virkelig er behagelig at sætte sig til rette i.
Der er tænkt over de ting, som nogle kunder har efterlyst i andre Ferrari-modeller, og som alle har med komfort at gøre. Denne bil er designet til at nyde en lang køretur, og den byder på et hidtil uset niveau af alsidighed og anvendelighed.
Vægten på 1,9 ton er høj for en racerbil, men det skyldes bl.a. at bilen er godt lydisoleret så man ikke bliver blæst ud af larmen fra den nyudviklede V8-motor med direkte benzinindsprøjtning. Et kæmpeplus i min karakterbog.
California byder også på en nyudviklet 7-trins dobbeltkoblings-gearkasse kaldet DCT (Dual Clutch Transmission), som praktisk taget reducerer skiftetiden til nul. Ferrari har dog reguleret gearskiftet med en indbygget forsinkelse ved lave hastigheder for ikke at spolere den komfortable oplevelse – smart! Først ved høje hastigheder bliver skiftene voldsomme
med det tilhørende klonk som kendes fra den store 599 GTB Fiorano.
Endelig finder jeg en bil hvor karbon keramiske bremser er standard. Det er bare en helt speciel fornemmelse at trykke bremsepedalen i bund med 180 km/t og stå stille på stedet.
Stabilitets- og antispin-systemet F1-Trac var en revolution, da det blev introduceret i 599’eren. Det er også standardudstyr
i California og virker perfekt.
Den slumrende bjørn
Med stor respekt for klenodiet sætter jeg af i al forsigtighed. Den automatiske kobling tøver en smule, men V8-motoren accelererer kontrolleret, mens gearet skifter automatisk og helt umærkeligt. De første bump på vejen absorberes, så jeg bliver helt forundret over, hvor Ferrari’en er blevet af... Første rundkørsel afslører sågar en vis krængning.
Men er det sandt, at den åbne Ferrari er blevet blød, efter at taget er blevet hårdt? Ja og nej. Lige så -godmodig og BMW-agtig motoren er, når den ikke udfordres, lige så rå og F430-agtig bliver den, når omdrejningstælleren passerer 5000.
Det er her, det går op for mig, at det noget tunge styretøj er vægtet til fordel for fart og pres – for ikke at sige race.
Ved lave hastigheder føles California tung og apatisk – den køreklare vægt er trods alt næsten 1,9 ton – men kør offensivt,
og både motor og bil reagerer omgående. Med andre ord kan Ferrari-festen fortsætte.
Jeg følte mig som Michael Schumacher, da jeg fik lov til at give den fuld gas på en lukket bane. Accellerationen kan ikke beskrives, den skal opleves. Endelig kom der et brøl fra den slumrende bjørn, og det er en lyd, man ikke glemmer med det samme.
Bilen viser sig også ufattelig velkørende og reagerer prompte ved den mindste bevægelse, men selv ved høj fart er der en væsenlig forskel på støjniveauet i F430 og California. Sidstnævnte er en drøm at køre i, mens F430’eren godt kan give hovedpine ved længere tids kørsel.
California’en oversteg uden tvivl mine forventninger – i en sådan grad at jeg var ved at blive omvendt? For ellers har F430’eren været min yndlings-Ferrari.
Et svært valg
Tanken om at skulle vælge mellem disse to biler gør mig næsten ængstelig, så det er jo bare godt, jeg ikke har råd til nogen af dem!
Trods alt bliver F430 ved med at være min favorit. Der får jeg al den potens, en drengerøv kan ønske sig, og så må jeg leve med, at jeg sikkert også ville få hovedpine, og at jeg ikke kunne rejse med anden bagage end tandbørsten.
Samtidig er jeg nødt til at erkende, at skulle jeg vælge med hjernen, ville det blive en California. Potentielle købere kommer nøje til at overveje, hvad deres behov egentlig er. Den ny og mere brugsvenlige Ferrari er en udfordring til flere Porsche-modeller, som jeg ser som dens nærmeste konkurrent, eller til Maserati Quattroporte, der anmeldes i næste nummer af Solkysten.
Glæd dig til du møder en Ferrari California første gang, om det så blot er på parkeringspladsen ved Puerto Banús. Desværre har jeg endnu ikke set et billede, som yder den fuld retfærdighed. Designet har fået en del kritik, men når du ser bilen, falder tingene på plads. En af de detaljer, som jeg personligt er faldet for, er udstødningsrørene som ligger oven på hinanden.
Morten Røngaard
Ferrari California
Cylindre 8
Motorvolumen ccm 4.297
Ventiler 32
Hk 460 hk ved 7.750 o/min.
Nm 485 Nm ved 5.000 o/min.
0-100 km/t 3,9 sek.
Topfart 310 km/t
Forbrug 7,6 km/l
Vægt 1875 kg
Længde-bredde-højde
456 - 190 - 131 cm
Prisen i Danmark: 520.000 euro
Prisen i Spanien: 282.995 euro
+
• Ikke kun en racerbil, men en bil til praktisk brug.
• Gearskiftet er en nydelse hver gang.
• Keramiske bremser standard.
-
• Styringen er for tung ved lav hastighed i byen.
• Sæderne er stadig lovlig hårde til langture.
Den røde farve
Alle tager for givet at en ”rigtig” Ferrari er rød. Men den oprindelige farve var faktisk gul ligesom bundfarven i byvåbenet i Modena, hvor Enzo Ferrari blev født, og hvor fabrikken stadig ligger. Da det italienske landsholds farve er rød, skiftede Ferrari’en farve for at repræsentere landet på behørig vis.
Ferrari’en var jo oprindelig en ren racerbil, og den mest vindende nogensinde. Det første løb blev kørt den 11. maj 1947, men det gik ikke så godt. To uger senere vandt en Ferrari i Rom, og siden er det blevet til mere end 5000 sejre.
Enzo Ferrari, som døde i 1988, var selv racerkører. Da han havde brug for penge til at fortsætte sine løb, blev han nødt til at sælge sine elskede biler til privatpersoner, men det huede ham ikke! I dag hører Ferrari til FIAT-koncernen, som også omfatter Lancia, Autobianchi, Abarth og Alfa Romeo.
