Racerkøreren på to hjul

I dag holder Lars Viggo Jensen sig til cyklen, men han har en fortid i Formel 3, rally og Le Mans

På Costa del Sol kender de fleste Lars Viggo Jensen som Centro Ideas energiske ejer. Mange har også mødt ham på vejene hvor han tramper i cykelpedalerne, og han kommer vidt omkring på den måde – ikke blot i Spanien, men i resten af Europa.
Det var også sådan han startede, indtil han som ung mand skiftede pedalerne ud med speederen og etablerede sig som en af dansk motorsports første legender.

Banen hvor det startede
Det var nærliggende at tage et rat mellem hænderne, for Lars Viggos far var vognmand og ejer af Borup Autotransport. Han havde hentet adskillige læs i grusgraven, hvor ostekongen Poul Tholstrup i 1955 anlagde Roskilde Ringen - Danmarks første permanente motorsportsbane. I starten af 1960’erne kom der asfalt på banen, som var vært for Formel 1 løbene med deltagelse af så berømte navne som Stirling Moss og den tredobbelte mester Jack Brabham.
Men Roskilde by voksede, og banen måtte lukke som følge af de stigende støjgener. Det var i 1968 – netop samme år som Lars Viggo debutterede i motorsporten.

Prøvede flere muligheder
Han var i mellemtiden fyldt 23 år og etableret som selvstændig vognmand under faderens vinger i Borup Autotransport. Nu kom der fart over feltet i en Austin Cooper.
Lars Viggo Jensen havde succes med standardvognene, og da han skiftede til Formel Ford, fik han en flot tredjeplads ved danmarksmesterskabet i 1974.
I 1975 kom han til Formel 3. Det var springbrættet til Formel 1, fordi Formel 2 på dette tidspunkt var sunket tilbage som noget i retning af klassen for de mislykkede talenter.
Der var kort sagt fokus på det unge talent, men i 1979 besluttede han sig for at prøve kræfter med rally, og det ny samarbejde med Jens Winther, førte til hans største triumfer.

Et frugtbart samarbejde
Lars Viggo Jensen var Jens Winthers andenkører i store internationale rallyer som Monte Carlo og Tour d’Europe. Sidstnævnte gik igennem syv lande på syv dage, 1000 kilometer i hvert land, og i 1980 stod det danske par øverst på sejrsskamlen – en triumf som gav mod på mere.
Men selv de bedste venner kan jo komme op at diskutere på et ubelejligt tidspunkt.
”Jeg glemmer aldrig en afdeling i Monte Carlo løbet, hvor vi passerede en flot BMW og kom op at diskutere – med 160 km i timen – hvilken farve den havde. Vi var sekunder fra at vende om for at få afgjort sagen! Vi fandt aldrig ud af det,” fortæller Lars Viggo Jensen.
Monte Carlo løbet havde deltagelse af mange professionelle teams, og nogle havde sågar helikopter-assistance ved punktering. Team Winther & Jensen havde hverken helikoptere eller mekanikere, men de havde selv øvet dækskift hjemme i garagen og lært at koordinere alle bevægelserne. Det fungerede også vældig fint indtil de skulle skifte dæk i mørke og stødte hovederne sammen med et ordentligt brag. Det diskuterer de også den dag i dag.

Le Mans udfordring
Da Jens Winther gik tilbage til langdistancebaneløb, fulgte Lars Viggo med. I den legendariske sportsvognsklasse deltog de bl.a. i to europamesterskaber med en BMW M1. Efter sæsonens 10-12 løb vandt de det ene – det i 1984.
Først og fremmest var Lars Viggo med i Jens Winthers Le Mans team, som også omfattede David Mercer. Det var første gang, et dansk team prøvede kræfter med den berømte 24 timers klassiker. I 1984 udgik holdet på grund af tekniske problemer, men to år senere var de samme kørere tilbage i en URD racer. Motoren var den kendte fra BMW M1, en potent 3,5 liters V6 som ydede 480 hestekræfter. Et semiprofessionelt hold hjalp til i pitten, bl.a. Lars Viggos hustru Anette Tinning Jensen, som var ansvarlig for frisksmurte leverpostejmadder.

Den store triumf
Dengang i 1986 havde man ikke intercom og radio i bilerne, så halvvejs på banen stod der et medlem af teamet med en tavle som oplyste omgangstiden. Var det på tide at komme i pit for at fylde benzin på tanken eller skifte dæk, signaleredes der til køreren som svingede et par gange med rattet for at markere at budskabet var forstået. Så blev der ringet til pitten på en felttelefon, og resten af teamet forberedte sig.
Fantastisk at tænke på i dag. Dengang uden den elektroniske hjælp var køreevnerne og koncentrationen endnu mere afgørende.
Da de 24 timer var gået, var de ikke blot det første danske team som havde gennemført løbet. De havde vundet det i C2 klassen (de specialbyggede Le Mans maskiner under 500 hk).
”Det var et stort øjeblik. Fra podiet kunne vi se fire, fem dannebrog på tilskuertribunen. I dag er der flere hundrede, men følelsen er nok den samme,” fortæller Lars Viggo Jensen.

Enden på karrieren
Men det var også under Le Mans løbet i 1986, at Lars Viggo var vidne til at østrigeren Jo Gartner forulykkede og mistede livet.
”Jeg var lige kommet ud af pit, da hans Porsche overhalede mig og trak bort fra mig. Et øjeblik efter så jeg et kæmpelysglimt og flammerne. Desværre lykkedes det ikke at redde ham ud i tide,” fortæller han trist.
”Det får en til at tænke over tingene, og der er jo også hensynet til familien. Jeg valgte at sige stop, men jeg er taknemlig for alle de fantastiske oplevelser som motorsporten gav mig. Nu drejer det sig imidlertid om cyklen igen,” siger Lars Viggo Jensen.

Morten Røngaard