Med regnen kommer flåterne

Vi har fået rigtig meget regn denne vinter. Det var hårdt tiltrængt, men med regnen vokser græs og ukrudt frem i lange baner, og kombineret med den stigende temperatur i foråret kommer vi til at se rigtig mange flåter i år.
Ingen kan lide at finde flåter på vores husdyr, da de ser ulækre ud, er svære at fjerne og kan overføre farlige sygdomme som borreliose, ehrlichiose med flere. Derudover kan de medføre blodmangel, hvis der er mange nok på hunden (eller sjældnere katten). De kan også provokere en infektion i huden hvor de sidder fast.

Ser man bort fra alt dette, har flåter faktisk en fascinerende livscyklus. De tilhører ligesom edderkopper og mider arachnida-klassen. Parringen finder sted på værtsdyret – f.eks. hunden – hvor den voksne hun-flåt optager et enkelt stort blodmåltid. Det kan vare op til 14 dage, hvis det er en ixodes ricinus (skovflåt), som vi hyppigst ser her på kysten. Derefter falder hun til jorden, hvor hun lægger flere tusind æg på beskyttede steder, inden hun dør. I modsætning hertil optager hannen blod hyppigt, og den parrer sig også flere gange. (Jeg skal nok nære mig for at sammenligne med den menneskelige adfærd!) Det følgende år kommer larverne ud af æggene, optager blod i omkring seks dage på et værtsdyr, hvorefter de falder til jorden og skifter hud til nymfestadiet.

Det tredje år gennemgås samme proces, hvorved nymfen bliver til en voksen flåt. Hannerne har et brunt, behåret rygskjold og er omkring to mm lange. Hunnerne har også rygskjold, men de svulmer op under blodoptagelsen og bliver op til halvanden cm lange. Rygskjoldet ses kun som en lille brun prik bag hovedet, mens bagkroppen forvandles til en grå, læderagtig sæk.
Flåten finder sin vært ved at sidde højt oppe i græsset og vifte med sine ben, som der er følehår på. Herved kan den registrere vibrationer, pludselig skygge og endog kuldioxid-udslip fra dyrets vejrtrækning. Derpå hopper flåten ud og hager sig fast. Den borer hul i huden med sine klosakse, stikker munddelene med modhager ind, og danner en cementlignende substans med spytkirtlerne. Samtidig producerer den en anden substans, som skal modvirke blodets koagulation.
Hvis flåten fjernes med vold, kan det forårsage en betydelig reaktion hos dyret på grund af de munddele, som risikerer at blive siddende i huden. Derfor er det vigtigt at fjerne flåter forsigtigt - og allerbedst at forebygge ved hjælp af særlige halsbånd og/eller pipetter.

Af Gunila Pedersen
Dyrlæge, Naturvets