Jo bedre uddannelse, jo mindre arbejdsløshed. Det er en enkel sammenhæng, men i lang tid gjaldt den tilsyneladende ikke for Spanien, hvor det enorme byggeboom krævede masser af ufaglært arbejdskraft. Da krisen brat gjorde det af med byggeriet, begyndte arbejdsløsheden til gengæld at vokse med forfærdende hast, fordi politikerne havde forsømt at give den opvoksende generation en ordentlig uddannelse.
Mere end 30 pct. af de spanske børn har fiasko i folkeskolen. Det er dobbelt så mange som i resten af Europa, og det værste er, at flere og flere elever har forladt folkeskolen uden eksamen i løbet af de store vækstår.
Sammenlignet med andre europæiske lande burde Spanien hvert år bruge syv mia. euro ekstra på det offentlige skolevæsen, fremgår det af en nylig udtalelse af undervisningsminister Ángel Gabilondo. Han ønsker at øge sit ministeriums andel af bruttonationalproduktet fra 4,9 til 5,4 pct (det europæiske gennemsnit) i forbindelse med den bebudede omlægning af Spaniens erhvervsstruktur. Midt i krisen og sparerunden er det imidlertid svært at se, hvor han vil finde pengene. Gabilondo forestiller sig at det bliver muligt i løbet af perioden 2015-2020.
Efter sammenbruddet af den gamle vækstmodel – murstensøkonomien – har det socialistiske regeringsparti PSOE og det konservative Partido Popular fremlagt hvert sit oplæg til en undervisningsreform. Undervisningsministeren har strakt hånden frem mod PP, for det er klart at de store partier bør nå til enighed om et bredt forlig, som kan overleve næste regeringsskifte.

EU-børn en højrisikogruppe
Et af den spanske skoles aktuelle problemer er det seneste årtis enorme indvandring. Integrationen af de fremmede elever kræver ekstra ressourcer og trækker klasseundervisningen niveau ned.
I nogle zoner som Costa del Sol er problemet dobbelt, for udover indvandrerbørnene fra den tredje verden er der en stor gruppe skolebørn fra EU-landene. I modsætning til, hvad mange tror, er de europæiske børn en af højrisikogrupperne, advarer skolemyndighederne i Málaga. Mange forældre er ikke opmærksom på, at børnene har brug for en solid støtte fra hjemmet, når de omplantes til et spansk skolemiljø.
Et andet problem i det spanske uddannelsessystem viser sig efter folkeskolen. Ligesom Spanien har alt for mange skolefiaskoer i uddannelsens første år, har landet paradoksalt alt for mange unge som læser videre på universitetet.
Spanien er det eneste OECD-land, hvor der er flere studerende på universiteterne end i fagskolerne (på spansk ”Escuelas de Formación Profesional”). Fra gammel tid nyder Formación Profesional ringe social prestige i det spanske samfund, og det ændrer sig kun langsomt, selv om krisen hjælper til: Det er meget lettere at finde job som faglært end med en universitetsuddannelse.
På den anden side er kvaliteten af de offentlige universiteter genstand for megen debat, efter at adskillige sammenlignende undersøgelser har vist, at undervisningen i de overfyldte aulaer ligger i den allerdårligste ende i Europa.
Manglerne ved det spanske uddannelsessystem er enorme, og de skal løses under lavkonjunkturens vanskelige vilkår, hvor underskuddet på statens budgetter har passeret 11 pct. For blot halvandet år siden var der stadig et pænt overskud til løsningen af den slags opgaver, men politikerne kom for sent ud af starthullerne.

pod.