De passive rygere er ikke længere så passive
Sundhedsministeren har både flertal i parlamentet og folket for at stramme rygeloven
Rygeloven har ikke levet op til forventningerne, og fire år senere skal den ændres. Den vigtigste nyhed bliver et totalt forbud mod at ryge i lukkede lokaler med offentlig adgang, det vil først og fremmest sige barer og restauranter.
Sundhedsminister Trinidad Jiménez ønsker den ny rygelov vedtaget inden juli, og på forhånd har hun sandsynligvis et parlamentarisk flertal bag sig. Debatten kan alligevel blive hed i de kommende måneder, for restaurations- og hotelbranchen skønner at rygeforbudet vil lukke 70.000 forretninger og nedlægge 200.000 arbejdspladser.
Direktøren i det engelske Imperial Tobacco, som i dag ejer de spanske tobaksfabrikker, slutter sig til advarslen: ”Siden det engelske rygeforbud i 2007 har 4000 pubber lukket dørene, og 40.000 personer har mistet jobbet. Derimod er det samlede tobaksforbrug næppe faldet,” advarer Gareth Davis.
Ministeren henviser til andre undersøgelser, som viser at et totalt rygeforbud næppe har berørt restaurationsbranchen i de berørte lande. Ved denne lejlighed er hendes vigtigste formål desuden at beskytte de passive rygeres rettigheder.
Mere røg på cafeteriet
På et punkt har rygeloven fra januar 2006 haft succes, idet tobakken er forsvundet fra arbejdspladser og offentlige kontorer.
Derimod er røgen blevet meget tættere i små barer og cafeterier, fremgår det af ministerens dossier om røgproblemet.
Den slags kan måles i tjenernes spyt, og prøverne viser 20 pct. flere nikotin-afledte stoffer end da loven trådte i kraft for fire år siden. En million medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen er i dag de eneste, som ikke nyder beskyttelse mod passiv rygning på arbejdspladsen. Det er lovens store hul, som sundhedsministeren vil lukke.
Dertil kommer hensynet til kunderne som er ikke-rygere. De tvinges stadig til at ryge med, hvis de ønsker at drikke en kop kaffe i byen.
I 2006 fik ejerne af lokaler på op til hundrede kvm. frit valg med hensyn til, om stedet skulle være røgfrit eller ej. Næsten ingen valgte den røgfri løsning af frygt for at det skulle gå ud over omsætningen. Dermed fik kunderne aldrig den valgmulighed, som var et af lovens formål.
Rygezoner respekteres ikke
De store restaurationslokaler på over hundrede kvm. fik forbud mod rygning, dog således at der kunne indrettes specielle rygezoner.
Ifølge sundhedsministeriets dossier har kun tre pct. af disse etablissementer indrettet rygezone. Flertallet af disse rygezoner overholder desuden ikke lovens krav om døre og skillevægge til de omgivende lokaler, samt separat ventilation.
Den anarkistiske decentralisering har meget af skylden. Loven er den samme for alle, men dens administration blev overladt til 17 forskellige autonomregeringer med hver sin ide om tingene. Den måde man fortolker lovens ord i nogle konservative autonomregioner, først og fremmest Madrid og Valencia, har udhulet mange af lovgivernes intentioner. Med sundhedsministerens bebudede lovforslag om et totalt forbud mod rygning sættes der en stopper for fortolknings-mulighederne.
Men lovforslaget støder også på en indvending af den socialistiske autonomregering i Andalusien. De retfærdige kommer til at betale for synderne, siger andaluserne. Restauratører, som indrettede rygezone efter alle lovens regler, har typisk brugt 6000-18.000 euro på arbejdet. Denne udgift vil være spildt efter den ny lovs ikrafttræden. Autonomregeringen i Sevilla ønsker derfor, det fortsat skal være tilladt at ryge i disse lokaler.
Ikke-rygere presser på
Den ny rygelovs udformning vil give mange diskussioner mellem politikerne, selv om ingen partier har meldt klart fra efter sundhedsministerens udspil. Men hvad synes den menige spanier?
Cigaretten var en spansk opfindelse, og besøget på et spansk cafeterie efterlader nemt indtrykket af en befolkning af uforbederlige rygere. Det er forkert. I virkeligheden er mere end to tredjedele af befolkningen over 16 år ikke-rygere.
Hidtil har de passive rygere også været passive i den forstand, at de tålmodigt affandt sig med forholdene, men det er ved at ændre sig. En meningsmåling af instituttet Metroscopia, som for nylig blev offentliggjort i dagbladet El País, viser at 56 pct. af spanierne er tilhængere af et totalt forbud mod rygning i lokaler med offentlig adgang. Fronterne er imidlertid trukket skarpt op, idet 42 pct. er modstandere. Ved-ikke gruppen er minimal.
De seneste års oplysningskampagner har forsynet ikke-rygerne med argumenter. Ifølge sundhedsministeriet koster de fem mest almindelige sygdomme som følge af tobaksrygning sundhedsvæsenet 7,8 mia. euro årligt. Hvert år er tobakken årsag til 50.000 dødsfald, og 1400 af ofrene er passive rygere.
Sidstnævnte tal skal i virkeligheden være 5000, mener speciallæge-foreningen ”Sociedad Española de Neumología”, som har offentliggjort sin egen undersøgelse.
pod
Nye advarsler skal vende udviklingen
Godt nok er der stadig et stort flertal af ikke-rygere i Spanien, men det værste ved udviklingen siden den første rygelov i 2006 er at rygernes tal er øget fra 29,5 til 31,5 pct. af befolkningen over 16 år.
Stigende tobaksafgifter og flere røgfri zoner havde i starten en positiv effekt på forbruget, men den var kun midlertidig.
Fremover skal cigaretpakkernes obligatoriske advarsel om tobakkens sundhedsfare suppleres med illustrationer, der intet overlader til fantasien. Sundhedsministeriet fremsætter formodentlig et dekret om deres anvendelse i løbet af foråret, men derefter varer det et halvt til et helt år, inden de dukker op på cigaretpakkerne. Industrien får en frist til at slippe af med sit gamle lager.
