Solkysten
BoConcept Mijas
AAEstates
Læs Solkysten
Bolig-udland
SOLKYSTEN - August 2011
Golf i Luxembourg
Costa del Golf er hjemmebanen, men man skal jo også prøve noget nyt engang imellem. Hvis du er en af ”trækfuglene”, som allerede planlægger bilturen tilbage til Spanien, kan du overveje at køre over Luxembourg.
Ved byen Canach, der ligger 20 km nordøst for Luxembourg City, finder du et smukt beliggende golfressort ved navn Hotel Mercure & Kikuoka Golf Club. I øvrigt er der også mulighed for nogle interessante udflugter på egnen, hvis opholdet strækker sig over nogle dage.

Kikuoka Golf Club blev grundlagt i 1991 af en rig japansk dame ved navn Kikuoka. Hendes plan var at datteren Rie Kikuoka skulle stå for den daglige drift, og at gæsterne skulle være velbeslåede japanere. Det gik dog ikke, som fru Kikuoka og datteren forventede. I 2005 købte to luxembourgske forretningsmænd golfresortet af familien Kikuoka, og i dag er det en golfbane for lokale spillere og gæster af mange forskellige nationaliteter.

Fra ressortets hotel til hul 1 er der kun fem minutters gang. Her ligger de fantastiske træningsfaciliteter også. Der er fire golftrænere på Kikuoka, og en af dem er den danske eks-professionelle PGA-spiller Jonas Therkildsen. Han er 35 år, hvoraf han har tilbragt de sidste fire på Kikuoka. Jonas fortæller, at rigtig mange af klubbens 600 medlemmer benytter sig af trænerne, så niveauet er højt med mange gode golfspillere blandt de faste spillere.

Udover golffaciliteterne har ressortet et velfungerende motionscenter med bl.a. sportsmassage af den 27-årige danske massør Rikke Ringgaard Jessen, så her er der også en dansk tilknytning.

Hotel Mercure er et smukt fire-stjernet hotel med bar, restaurant og konference-lokaler. Køkkenet har et spændende menukort, og den store og meget flotte terrasse har derudover sit eget gril-køkken.
De 76 værelser er fordelt på to etager, og man modtager overalt en fin og høflig betjening.

Velholdt bane
Golfbanen er en par 72 på 6419 meter fra hvid. Den er en smule kuperet, men ikke mere end at man fint kan gå den til fods. Rough’en er svær at få bolden ud fra, hvis den skulle ende der. Fairways er pæne og velholdte. Flotte greens, en smule hurtige med en del niveauforskelle, men ikke for meget. Spillet er en stor oplevelse med både vandfælder og varierede bunkers. Der er også et par blinde huller.

Det smukkeste hul er uden diskussion nr. 18. Når man har drivet ud fra tee-stedet og går hen til bolden, får man hele udsigten over et meget smukt beliggende ressort. Green på hul 18, der er omkranset af vand på de tre sider, et både et fantastisk spændende hul og en flot afslutning på en go’ runde golf.

Banerekorden på Kikuoka er i øvrigt sat af den dansk pro Mads Vibe Hastrup, der gik den i 61 slag – en rekord der bliver svær at slå!

Udflugter
Har du udover golfen lyst til at slappe af med andre ting, kan du blandt andet overveje en udflugt til Auberde de la Klauss i Montench i Frankrig. Det ligger kun en halv times kørsel fra hotellet og er en gåsefarm med egen vinbodega. Under opholdet smager man naturligvis på produkterne. En anden god mulighed er en sejltur på Mosel-floden med Navitours. Der er middag ombord på færgen.

Erling Overgaard
i www.kikuoka.lu / www.mercure.com

L¾s Solkysten
Navarrete

Bestil Håndbog
Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal