Årsagen til den store variation i antallet er at mange af dem af og til tager en afstikker til andre søer. Jeg vil foreslå, at man venter med turen til Fuente de Piedra til et år med normal vinternedbør.

Fra Danmark kommer den gode nyhed: Storken breder sig ud over landet, ganske vist kun i et meget lille antal, men de mange naturgenopretningsprojekter giverr håb for fremtiden.

Desværre er der også fra Danmark en dårlig nyhed, idet ulovlig træfældning ødelægger mange redepladser for skovfuglene. Sørgeligt at man stadig kan ødelægge fugles redepladser for mammon.

For år tilbage havde jeg i min have en solsort, der var en sand mestersanger. Den var en solsortenes Placido Domingo. Den havde en utrolig variation i sit sangregister, men selvom den havde et stort repertoire, var man selvføgelig ikke i tvivl om at det var en solsort.  Her i Spanien har jeg fornøjelsen at have tre solsortehanner der deler sine revirer ud over min og naboernes haver. Der er trukket grænser for hvert revir, men alle tre mødes på min foderplads, hvor de spiser sammen uden nogen form for slåskampe. Bare få meter fra foderet er de fjender. Desværre er de ikke mes­tersangere, men dejlige er de at høre på, og nu er de begyndt at komme med deres unger til foderpladsen.

Fuglehannernes sang har flere formål. Den tiltrækker hunnen: "Jeg er en ledig han, kom og par dig med mig". Den advarer også de andre hanner: “Her er jeg! Hold jer væk fra min hun og mit terrritorium". Hannerne kan også duellere på sangen. Kan en han afbryde og overdøve en anden han, så er der en god chance for at han får besøg af dennes mage. For hunnerne indeholder sangen et væld af vigtige oplysninger. En varieret sang fortæller, at det er en erfaren han og disse foretrækkes frem for unge hanner. Sangen giver også oplysninger om territoriets beskaffenhed.

Den gærdesmuttehan der tidligt om morgenen kan synge før de andre hanner, må om aftenen forinden have spist sig mæt og dermed sidde i et territorium med rigeligt føde - også til parrets kommende unger. Uden mad og drikke duer helten ikke.
I min have har jeg en dam hvor er er fisk, de bliver fodret dagligt med små sticks, og gråspurvene har fundet ud af, at her er der lidt ekstra foder med en anden smag end havregryn,. Gråspurvene lander i papyrusen som langsomt bøjer sig ned mod vandoverfladen, derfra hopper de ned på nøkkerosens blade, og så kan de få fat fiskefoderet. Ikke nok med det, ofte synker bladet langsomt og så bliver det til lidt atdrikke og ofte et godt bad.

Jeg kan bruge timer foran dammen og se på livet blandt fisk, fugle og frøer. Så det behøver ikke at være kongeørne og flamingoer - man kan også have glæde af en lille stump natur i en have.
Nyd sommeren og naturen.