Sixt Cars
Solkysten
Copenhagen Car Rental
BoConcept Mijas
AAEstates
Bolig-udland
Læs Solkysten
Spaniens VM-deltagelse i fare
Det internationale fodboldforbund FIFA truer med at udelukke Spanien fra VM i Rusland, efter at Íñigo Méndez de Vigo – minister for uddannelse og sport – har bebudet sin hensigt om at tvinge det spanske fodboldforbund RFEF til at udskrive nyvalg til forbundets bestyrelse.
I maj i fjor genvalgte RFEF Ángel María Villar som formand, netop inden denne blev sigtet for misbrug af forbundets midler. Den polemiske spanske fodboldformand havde i årtier haft ry for at manipulere spansk fodbold efter forgodtbefindende, men for første gang mente politiet at have beviser på egentlige ulovligheder. Villar blev suspenderet fra sit embede, foreløbig frem til juli i år. Kun et nyvalg kan sætte definitivt stop for hans æra, idet han i modsat fald formelt fortsætter som fodboldens formand frem til valgperiodens udløb i 2020.
I forbundet har Juan Luis Larrea afløst den suspenderede formand, og han er ikke interesseret i at bringe sin stilling i fare. Derfor anmeldte han sagen til FIFA, hvormed han udløste en af det internationale fodboldforbunds jævnligt tilbagevendende konflikter med et medlemslands myndigheder. FIFA accepterer ikke ekstern indblanding i sine medlemmers anliggender, mens myndighederne vanskeligt kan acceptere, at fodbolden ikke er underkastet den samme offentlige kontrol som samfundets andre institutioner.
Sagen har ulmet julen over, mens begge parter overvejer deres holdning forud for det møde, som regeringens repræsentar formodentlig har med repræsentanter for FIFA og UEFA (det europæiske fodboldforbund) i denne måned.
Ángel María Villar føler sig som offer for en konspiration og bebuder sin vilje til at kæmpe videre, om han så skal gå til Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg for at få medhold. Han har været fodboldens spanske formand siden 1988, genvalgt seks gange i træk. Internationalt er han også en sværvægter, der har været viceformand i såvel UEFA som FIFA indtil sin arrest. Han var et seriøst formandsemne begge steder efter henholdsvis Michel Platinis og Joseph Blatters fald for uetiske aktiviteter.
Statsminister Mariano Rajoy ta’r sagen roligt: ”Spanien skal nok komme med til Rusland, og vi kommer for at vinde,” siger han.
08.01.2018

Læs Solkysten
Annoncer her!
Navarrete
Solkysten club
Bestil Håndbog

Lejligheder og villaer i Spanien til salg og leje
Kontakt Solkysten
Legal